GeoCaching på ferien hos feriecenter Øster Hurup

Geo Caching på ferien, hos feriecenter Øster Hurup 

 
Geocaching er en sjov aktivitet for hele familien. Det er en anderledes måde at lære og opleve naturen, historien og geografien på.
 

GeoCaching er en GPS Skattejagt som går det ud på at man, ved hjælp af en gps og et sæt koordinater, skal finde en skjult cache/skat. Geocaching er en sjov aktivitet for hele familien og kan tage en time eller en dag alt efter vejr, tid og temperament.

Der er gemt en serie af 15 caches rundt om Mariager Mariager Fjord. Denne serie af geocaches er inddelt i 3 underserier (1-5, 6-10 og 11-15). 

Før Jeres skattejagt begynder kan du på et af turistbureauerne i Ferielandet Mariager Fjord, hente et stempelkort som kan bruges til at dokumenterer jeres fund med den stempeltang man finder i de enkelte caches i serien. 

Når du har fundet én af underserierne kan du, ved at fremvise det udfyldte stempelkortet, få udleveret et diplom på turistbureauerne. Samler du alle 3 diplomer, præmiers du med en unik geocoin uden trackingnummer.

Både til lands og til vands…
Serien med de 15 caches i Ferielandet Mariager Fjord giver også mulighed for en anderledes geocachingoplevelse. Alle Cachene i serien kan nemlig nås fra både land- og vandsiden i kajak eller kano.

Ved at geocache i kano eller kajak på Mariager Fjord kommer du forbi flade enge, skove og høje skråninger, forbi Hadsund med dens bro, Rosernes By Mariager, det charmerende fiskerleje Stinesminde og de smukke Bramslev Bakker ind til vikingebyen Hobro. 

Hvis du ikke har en kano eller kajak kan de lejes ved én af områdets kano-/kajakudlejere.

 
Del...Share on Facebook0Share on Google+0Pin on Pinterest0Email this to someonePrint this page